You are here: Home » Presse

Babyaftryk giver job i skærgården!

Hej!

Jeg vil gerne fortælle om min virksomhed, som er vokset fra en tosset idé for 12 år siden til at i dag være en blomstrende lille virksomhed, med en omsætning på næsten 10 millioner. Desuden har vi skabt arbejdspladser til ti kvinder på en ø i den vestsvenske skærgård, hvortil  man kun kan komme med færge!

Idéen dukkede op, da jeg hentede min store søn hos tandlægen. Han rakte mig en gipsafstøbning af sine tænder og sagde. ”Den her får du til minde om mig, mor.” Jeg har stadigvæk det gipsgebis stående i vores ”LifeStone museum”.

Det satte min hjerne i gang. Jeg kunne ikke give slip på tanken om en lille ting, der kunne have mindet mig om babytiden, og jeg ønskede, at jeg havde haft en lille fod af krystal. Men der var ingen andre end min mand, der troede på idéen. Derfor tog det tid at bygge virksomheden op. Han var familiens eneforsørger i mange år, inden virksomheden havde råd til at betale en løn til mig. Det tog flere år at løse de tekniske problemer – sammen med et mindre glasværk i Småland. (Så dér har vi også skabt, eller i hvert fald bevaret, arbejdspladser!) Hvordan vi gør det, er et godt bevaret hemmelighed. Magen til vores glasafstøbninger findes simpelthen ikke i hele verden!

Med venlig hilsen

Katinka Bille Lindahl


Vores kunder gør os lykkelige hver eneste dag!

Personalen på Lifestone jobbar med ditt barns avtryckVi har verdens bedste job – vi laver afstøbninger af små babyers fødder og hænder. Hver dag kommer landposten med nye aftryksæsker og nye bestillinger. Der er lidt juleaften over det hver eneste dag, når vi lukker op for pakkerne. Desuden har vi verdens bedste arbejdsmiljø.

Vores atelier ligger på Flatön i Bohuslän, som man kun kan komme til med båd eller færge. Om sommeren kan man nå at tage sig en svømmetur i havet i frokostpausen!

Der er ingen andre end os i hele verden, der kan fremstille individuelle afstøbninger af babyaftryk i svensk krystalglas. Og vi kan også lave individuelle afstøbninger i sølv og guld.

Eftersom vi alle er mødre og ved, hvad det vil sige at nøje overveje alle udgifter, er det afgørende for os, at vores kunder bliver tilfredse. Derfor er der for eksempel 60 dages returret på afstøbningerne. Hvis man ikke bliver tilfreds, får man pengene tilbage uden diskussion. Dette er vores løfte, selvom fortrydelsesretten rent juridisk ikke gælder for afstøbninger, da de er bestillingsvarer.

Kig gerne ind på vores hjemmeside, hvor der blandt andet er en gæstebog med indlæg fra flere år.

”Årets Företagare” 2005 !

Katinka - grundare av LifestoneKatinka Bille Lindahl, som driver virksomheden LifeStone, blev udset til “Årets företagare” af Företagarna Orust i 2005 med motiveringen:

”Årets Företagare” har både billedligt talt og rent bogstaveligt sat sit aftryk på erhvervslivet i Orust kommune. Katinka Bille Lindahl startede LifeStone i 1996 med den unikke idé at tilbyde aftryk/afstøbninger af børns hænder og fødder. Helt fra starten har Katinka arbejdet intensivt og utrætteligt med at etablere sin virksomhed, og i dag har LifeStone ni ansatte. Konceptet er blevet udviklet, og nu kan selv en stolt hundeejer få lavet et aftryk af yndlingshundens poter. Virksomheden er velkendt både i Sverige og Norge samt i tiltagende grad i andre dele af verden. Virksomheden gør god reklame både for Orust og Flatön. Virksomheden arbejder desuden målrettet med Internet både som markedsføringskanal og som et redskab for det administrative arbejde.”

Det er kommunen, som kommer med forslag til valg af  ”Årets företagare”, og prisen overrækkes ved et frokostmøde i forbindelse med ”Öppna Varv” den 25. august 2006.